Velkommen

Om mig og kontaktinformation

Jeg migtayhedder Christina Lager.
Jeg er dyrlæge og en af mine store interesser er adfærd og adfærdsproblemer hos familiedyr.

hp photosmart 720

Min familie og andre dyr:
Jeg er vokset op med kat, og katte har altid spillet en stor rolle i mit liv.
Nu deler jeg liv og hjem med en håndfuld hunde, to børn og min mand.
Vores hunde er racen Chesapeake Bay Retriever. Vi går på jagt, markprøve og udstilling med dem, vi har haft hvalpe tre gange –
men først og fremmest er de en vigtig del af vores familie.

Vi har, eller har haft, diverse andre dyr: ørkenrotter, dværghamster, guldhamster, deguer, akvariefisk, slanger, farvefrøer, marsvin, kaniner, div. fjerkræ, ænder, gæs, får….
Jeg er aktiv i Dansk Hamster Forening og har et lille opdræt af vinterhvid dværghamster.

Mine kompetencer:
Udover, at jeg har dyrlægeuddannelsen og er medlem af Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi (dskve – foreningen for dyrlæger og veterinærsygeplejersker med speciel viden og interesse vedr. adfærd og adfærdsproblemer); har jeg fulgt en lang række kurser om adfærdsbehandling, indlæringsteori, træningsprincipper og klikkertræning.
Desuden har jeg skrevet projekter om aggressionsproblemer hos hund (temaprojekt) og om socialadfærd og aggressionsproblemer hos kat (specialeprojekt).
Jeg har arbejdet på et godkendt dyrehospital.
Jeg har gennem nogle år skrevet artikler til bladet Min Ven Katten.

Nu har jeg Husfred adfærdskonsultation ved siden af mit arbejde som primært handler om tilsyn og kontrol med særlige dyrearter (ikkeLvinderbogh-landbrugsdyr) mhp dyrenes velfærd og på bekæmpelse af smitsomme sygdomme.

Da Husfred på den måde er min “hobby”  kører jeg udelukkende i mit lokalområde – dvs firkanten mellem Holstebro, Bording, Kibæk og Videbæk.
– bor du udenfor dette område, kan du gå ind på dvske’s hjemmeside og finde en af mine gode kollegaer, som kan hjælpe dig.

Forløbet af en adfærdskonsultation:
Udover henvisninger fra kolleger er Husfred åben for direkte henvendelser fra dyreejere.
Rent praktisk starter et forløb med, at jeg bliver kontaktet, helst per mail.
Herefter mailer jeg et skema, hvor alle relevante oplysninger kan anføres. Ejer udfylder skemaet og mailer det tilbage i god tid før konsultationen. barnoghund
I mange tilfælde vil jeg bede om, at man videofilmer dyret, hvis det er muligt.
Selve konsultationen foregår i ejerens eget hjem, og varer typisk ca. en time.
Prisen:
Pt. er prisen 800 kr for den første konsultation – ca. en time –  dette er inklusiv telefonisk opfølgning og man får en skriftlig vejledning efterfølgende.
Jeg tilbyder desuden to “pakker”: en med to konsultationer for 1400 kr og en med tre konsultationer for 2000kr.
I alle tilfælde opkræver jeg desuden kørselspenge efter statens høje takst.
Betaling er mobilepay, kontant eller check ved første konsultation.
Jeg beder altid om, at man ringer igen efter 7-14 dage, afhængig af problemets art, opfølgende telefonkonsultationer er med i prisen.

Hvis der er specielle ønsker til forløbet, aftaler vi det naturligvis, så det bliver så optimalt som muligt.
I visse tilfælde er kirurgisk eller medicinsk behandling indiceret som en del af den adfærdsmodificerende behandling.
I disse tilfælde vil jeg henvise til egen dyrlæge, og jeg vil kontakte vedkommende, så vi kan aftale nærmere mht. forløbet.

Ligeledes vil jeg henvise til egen dyrlæge, hvis der er grund til mistanke om, at en del af problemet skyldes fysisk sygdom (f.eks. smertebetinget aggression i forb. m. gigt).
Når den fysiske sygdom er helbredt eller under kontrol, genvurderer vi i fællesskab situationen, og begynder adfærdsbehandlingen, hvis det stadig er nødvendigt.

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I skulle have yderligere spørgsmål.

Jeg kan bedst kontaktes per mail på clagerdk (snabela) gmail. com. Mit telefonnummer er 51 50 39 09, bedst mellem 16 og 18, men vær venligst opmærksom på, at jeg ofte er meget svær at “fange” på telefonen.
heleflokkendeguthaliadecember 2013 026