Velkommen

Kattens sociale liv

hanoghunterr

Fig. 1 Territorier: rød= hun, blå = han

“Lille kat, lille kat,
lille kat på vejen.
Hvis er du? Hvis er du?
Jeg er sgu min egen.”
Piet Hein

Når talen falder på katteadfærd, vil man ofte opleve, at Piet Heins lille digt bliver citeret som en
beskrivelse af katten, der går sine egne veje og helst vil være alene.
Det er bare ikke sandt.

kerne

Figur 2: Kerneområde: Der spises, soves og passes killinger i kerneområdet – udenom findes det øvrige territorium

Katten er netop så fascinerende, fordi den er så fleksibel, at den kan leve i forskellige sociale systemer. En hund er kun glad, hvis den er en del af et flokfællesskab.
Men en kat kan leve lykkeligt både som en del af en flok, men også alene.  kamp02

Katteflokken:
Katteflokke vil for det meste bestå af hunner, der alle er i familie. F.eks. en mor og hendes voksne døtre (og børnebørn). De lever ikke i et lineært hierarki (som høns i en hakkeorden), men i et mere cirkulært arrangement, hvor nogen individer er centrale og andre perifere. De centrale katte har første ret til de bedste liggesteder, madsteder, fangstområder osv. Typisk vil det være de perifere katte, der tager initiativ til at hilse ved at gnide sig mod den centrale, og det vil ofte være dem, der starter med at slikke den centrale. Disse aktiviteter har den virkning, at fællesskabet styrkes. Samtidig udveksler flokkens individer dufte fra duftkirtlerne, der især er koncentreret ved knurhårene og foran ørerne. Flokken får derved en fælles duft, som letter genkendelsen og giver tryghed. Dette kan man udnytte, hvis man har fået en ny kat i hjemmet. Der er meget kontakt mellem hunkattene i flokken: de slikker hinanden, sover sammen, sidder sammen og passer killinger i fællesskab. Man har desuden set hunkatte agere jordemoder overfor deres søster, og være fælles om at jage en fremmed hankat væk fra deres område.ronja
Mens hunkattene danner flokke, der mest minder om løveflokke, vil hankattene bevæge sig mellem forskellige hunkatteflokke. Hannernes territorium vil være mange gange større end hunkattenes og overlappe flere hunners territorier (se figur 1). De ikke-kastrerede hanner har de største territorier, fordi de skal finde hunkatte at parre sig med. Hannernes
levevis ændrer sig ikke, uanset om hunkattene lever i flok eller alene. For selv om man mange steder ser flokdannelse blandt hunkatte, kan man også sagtens finde steder, hvor hunkattene lever alene. Det kan enten være alene rent fysisk, hvis fødetætheden er så lille, at det er begrænset, hvor mange katte et område kan bære, eller det kan være “psykisk alene”. Dvs. at der er mange katte i området, de deler måske endda foderplads (f.eks. i storbyer), men de holder sig så vidt muligt fra hinanden. Der er altså hele tre forskellige sociale systemer blandt hunkatte: fællesskab, undvigelse, eller tolerance.

At introducere en ny kat i hjemmet.

Lad den nye bo for sig selv i starten, og gnid (ae) flere gange dagligt begge katte med det samme håndklæde. Desuden kan man spraye hjemmet med “Feliway” (fås hos dyrlæger). Det er et kunstigt fremstillet feromon (dufthormon), som svarer til det kattene selv udskiller fra duftkirtlerne på kinderne. Sørg for at kattene får faste fodringstider, og bliver fodret samtidigt på hver sin side af en dør (gerne glasdør). Langsomt over mange dage åbnes døren mellem kattene – først på klem, efterhånden mere og mere. Hvis de ikke hvæser og sprutter af hinanden, kan man lukke dekamp01m sammen under opsyn. Det kan tage lang tid, før de accepterer hinanden. Klikkertræning kan være en hjælp. Klik og beløn rolig adfærd. Ved man fra starten, at man vil have to katte er det en god ide at vælge søskende. Gerne fra et hjem, hvor der lever flere katte. De katte, der er vokset op i en flok, vil have større tendens til selv at lave en flok.div03

Kerneområder og hjemmet:

Din kat kan godt have mere end et kerneområde i hjemmet, f.eks. et omkring madskålen og et omkring yndlingssovestedet. Disse steder vil den gerne afmærke ved at gnide sig op af ting og hvæsse kløer. Normalt vil den kun strinte i disse områder, hvis den føler sig truet af konkurrenter. Tissebakken skal helst ikke stå i et kerneområde – vi andre vil jo eller ikke tisse inde ved siden af spisebordet…

Territorier
Uanset graden af socialt liv vil katten leve i et territorium. Dens territorium er naturligvis ikke rundt som vist på den forenklede figur 1, men vil bl.a. følge landskabet. Det spændende er, at katte ikke kun inddeler deres områder geografisk, men også tidsmæssigt. Så den sti, der tilhører “Misser” kl 12, tilhører måske “Sorte” kl. 14. Det samme kan man se derhjemme, hvor den ene kat ligger i huset bedste stol om formiddagen, den anden om eftermiddagen. Til at styre dette indviklede system, bruger katte duftafmærkninger samt synlige afmærkninger: de strinter og hvæsser kløer. Desuden vil de gnide sig op af genstande (og hinanden), hvorved føromtalte duftkitler afsætter duftspor. De kan herudover finde på at lægge deres afføring frit fremme som en kombination af syns- og lugt-afmærkning. Ofte vil det være sådan, at i deres kerneområde (se figur 2) gnider de sig op af ting og hvæsser kløer – der er i øvrigt også duftkirtler på poterne – ude i territoriet strinter de, hvæsser kløer og lægger evt. afføring. Der vil selvfølgelig være størst aktivitet hermed i grænseområder, især hvis der er konflikter med naboen.
Hvis ens kat begynder at strinte derhjemme, er det derfor vigtigt at lægge mærke til, hvor det foregår. Det kan f.eks. tænkes, at den strinter, fordi naboen har fået kat. I det tilfælde vil den f.eks. strinte på en vindueskarm ind mod naboen, hvorigennem den kan se den fremmede kat. Det kan også være mere indviklet, som indekatten, der strintede i bryggerset – men kun nogen gange. Det viste sig, at om tirsdagen blev skraldespanden kørt frem og sat udenfor bryggersdøren. Skraldespanden indeholdt kattegrus, hvilket fik en nabokat til at strinte op af skraldespanden. Det blev opfattet af indekatten som en trussel mod dens enemærker, hvorefter den naturligt nok afmærkede på den anden side af døren….
Neutralisation (kastration/sterilisation) er en effektiv måde at forebygge strintning, men det virker bedst, hvis det gøres før katten er begyndt.
Klohvæsning kan vi ikke fdiv02orhindre, men man skal sørge for, at katten har et sted at bruge. Ofte vil den gerne hvæsse kløer i nærheden af kerneområdet, dvs. hvor den spiser og sover.
Desuden vil den hvæsse kløer nær tissebakken. Et kradsebræt, eller bedre et klatretræ, er en god hjælp. Hvis din kat allerede er blevet glad for at hvæsse kløer i lædersofaen, så pak den del af sofaen, den bruger, ind i alufolie, og stil et kradsebræt op på stedet. Sæt evt. blidt kattens poter op på kradsebrættet, eller leg med en fjer op af det, og ros den for at sætte kløerne i kradsebrættet. Overvej desuden om der kan være territoriale diskussioner med andre katte, som den forsøger at markere sig overfor.
Både hankatte og hunkatte afmærker territorier, hunkatte kan også strinte. Det samme kan – om end sjældent – ses hos neutraliserede (kastrerede/steriliserede) katte. Hunkatte har mindre tendens end hanner til at strinte. Det skyldes, at intakte hanner er de mest territoriehævdende. Der er sandsynligvis en sammenhæng med niveauet af testosteron (hanligt kønshormon) i blodet: det vides i hvert fald, at neutralisation i over 90% af tilfældene vil forhindre, at katten begynder at strinte.
Hvis man er løbet ind i problemer med urenlighed eller aggression hos kat (uanset om det er aggression mellem to katte, eller mellem menneske og kat) er det vigtigt først og fremmest at skille de stridende parter ad, og derefter hurtigt at få hjælp af en professionel, da disse problemer har en kedelig tendens til at blive værre med tiden. Dog kan de ofte løses, hvis man griber ind på den rigtige måde i tide. Det er selvfølgelig altid bedre at forebygge end at helbrede, og jo flere af de gamle myter om katteadfærd vi kan få aflivet, jo bedre er chancerne for at undgå problemer.