Velkommen

At vælge og opdrage en kat

Lidt om at vælge:

Når man har besluttet sig for at få en kat, er det første man skal gøre, at overveje en gang mere om man har tid, plads og råd til at have en kat. De er ikke så nemme som myten siger.     nuttetkilling
 Overvej, om det skal være en indekat. Indekatte har brug for at blive stimuleret, men til gengæld slipper de for at blive kørt ned, og er bedre beskyttet mod  sygdomme og slåskampe.
Jeg anbefaler som udgangspunkt, at katte holdes som indekatte med adgang til en voliere.

kat-bord1

Valg af race:
Vælger man en racekat, har man bedre mulighed for at vide,  hvordan den bliver som voksen, både fysisk og psykisk. Læs grundigt om de forskellige racer, nogle er meget  pasningskrævende. Uanset om man vælger en racekat eller en huskat er det næste store spørgsmål:

Han eller hun?

Hankatte strejfer mere og kommer oftere op at slås. Desuden har de stor tendens til at ville strinte.
Hunkatte kommer i løbetid med ca 3 ugers mellemrum. Hvis hun altså ikke bliver parret. Da kan hun få 2-3 kuld om året! En  hunkat i løbetid er meget urolig og støjende; den tiltrækker hankatte som slås, larmer og strinter.
killingihaand
 Hvis man ikke har valgt en racekat, som skal bruges i avlen, er det eneste rigtige, at få katten kastreret/steriliseret. P-piller er en dårlig løsning både pgra bivirkninger, kat-bord2omkostninger på længere sigt og risikoen for at katten “misser” en dosis, enten ikke spiser pillen eller kaster den op og bliver drægtig alligevel.
Der fødes i forvejen så mange uønskede killinger, at kun ca. hver 4. finder et hjem, resten dør af sult, sygdom, trafik – eller bliver aflivet. Det er rigtigt, at kastrerede hankattes urinrør nemmere tilstoppes af blæresten, (fordi det er smallere end intakte hankattes) men i dag findes der foder, som forebygger, at disse sten dannes.

 Ukastrerede langhårskatte bør i øvrigt ikke lukkes ud, da de vil blive far til hjemløse langhårede killiger. En langhåret kat er helt afhængig af, at mennesker passer dens pels. Ellers vil den danne store filtrede klumper, som efter ret kort tid bliver så slemme, at huden under klumperne rives i stykker!
Den nyeste forskning viser i øvrigt, at man kan lade katte
sterilisere/kastrere meget tidligere end man før har gjort, uden at de får uønskede fysiske eller psykiske forandringer. Forsøgene er lavet med 7 uger gamle dyr, men af hensyn til praktiske forhold mht bedøvelse og kirurgisk teknik, foretrækker jeg personligt , at kattene er ca. 3-4 måneder, når indgrebet udføres.

Hvor skal man få katten fra:

Mulighederne er mange: Internat, katteri (ligesom en kennel, bare for katte), familieopdræt, stald….
Internatet er en god løsning, man kan evt. vælge en voksen kat, der allerede er kastreret/steriliseret, og som er mere rolig end en killing. Killinger er søde, men de er meg
nyfoedtkillinget aktive. Spørg i øvrigt på dyrehospitalet, nogle steder fungerer også som  internat.

Uanset hvor killingen kommer fra så sørg for at disse retningslinier er overholdt: Killingen skal komme fra et sted, hvor den har oplevet det meste af det, den skal leve med senere. Dvs den skal have været meget sammen med mennesker, skal kende lyde fra
støvsuger, radio mv. Undgå altså at vælge en killing, der er  vokset op i den fjerneste krog af en stald. Mange racekatteavlere bruger udtrykket “køkkenopdræt.” Det betyder bare, at  killingerne bor inde i huset, det er altid et godt tegn. Undgå kræmmermarkeder.

Killingen vælges:

Vælg aldrig en killing, fordi du synes, det er synd for den, det betyder bare, at du belønner dem, der afsætter den.
Fald ikke for den første killing du ser. Se flere kuld før du vælger en. Vælg en sund og rask killing, der ikke er mager, snottet eller har øjenbetændelse. Den skal have en velplejet, blank pels, uden skaldede steder. Dens mave skal være rund, men ikke stramt udspilet og spændt. Det er ofte klogt ikke at vælge hverken den mest fremfusende eller den mest tilbageholdende. Tag den op: den skal kunne lide berøring, uden at blive panisk. Snak med moderkatten: er det en kat du gerne ville tage med hjem? Hvis du ikke må se moderen eller killingens søskende, så gå igen uden killing.
Tjek om moderen er vaccineret og at både mor og killinger har fået ormekur.
Hvis du har børn skal killingerne helst være børnevant.
Tag iøvrigt ikke børnene med ud for at vælge, det er svært at sige nej, når ungerne har forelsket sig i en killing. Når du/I har valgt killingen kan børnene komme med ud og besøge den nogle gange, indtil den bliver gammel nok til at komme med hjem (mindst 12 uger) Og husk nu at dyr aldrig må bruges som gave – giv i stedet et gavekort eller en pæn kurv med madskål, legetøj og andet godt til killingen.

Lidt om opdragelse: Hvad kan min kat lære?

Ja, faktisk mere end du tror.

Men du bør overveje i hvert fald at lære den at komme på kommando (“kom” eller dens navn). Så kan du kalde den ind udefra. Hvilken katteejer har i øvrigt ikke prøvet at bruge en masse tid på at rende og lede eftecattrickr katten, for til sidst at finde den ovenpå klædeskabet?

Den, der ikke tror på, at en kat kan lære at komme, når der kaldes, har aldrig prøvet at åbne køleskabet, eller rasle med en pose tørfoder i et hus, hvor der bor en kat.

Desuden skal katten lære ikke at hoppe op på bordene – de færreste ønsker at dele måltid med en kat. Det er let: sørg først og fremmest for at der aldrig er mad, fund af mad vil belønne katten for at hoppe op. Derudover er den klassiske måde denne:  sig “nej” og løft den ned. Efter 1-2000 gange holder den op med at prøve. I hvert fald mens du er der. Lidt bedre: lær den en alternativ adfærd – som at sidde på en stol mens du laver mad. Med klikkertræning kan det sagtens lade sig gøre.
Eller læg “en fælde” i form af let krøllet alufolie – de fleste katte hader at træde på det.

Jeg lærte desuden min egen kat “sit”. Men det var mest, fordi det ser så blæret ud, når der er gæster: “Vil I hilse på min kat?” “Kom – sit!”

Hvordan man gør – uanset om man træner kat eller hund:
Et par eksempler:

“Kom”: Det er nemmest, hvis man starter med at sidde 1 meter fra dyret, kalde på den og give den en godbid, øg efterhånden afstanden. Husk også at kalde før den blivekat-bord2r fodret – hver gang!

“Sit”: Det gælder bare om at føre en godbid i en bue hen over dyrets hoved. Når man rammer den rigtige vinkel, sætter den sig helt pr. refleks. Husk at sige “sit”, idet dens bagdel går nedad. Efter 2-3 gange gør du det samme, men uden en godbid i hånden, derefter kan du gøre håndbevægelsen mindre og mindre, evt. helt droppe den. Brug en klikker til at markere det øjeblik den sætter sig.
Med klikkertræning kan du i øvrigt med fordel indlære sit ved at klikke, når dyret sætter sig uden alt det der med at føre en godbid hen over hovedet på den – se siden om gode bøger, hvis du vil lære mere om den metode.
Med klikkertræningsmetoden er der zoo dyrepassere, der har trænet en tiger til at gå hen til tremmerne, vende rundt, stikke halen ud mellem tremmerne, og stå stille, mens der bliver taget en blodprøve. Hvis det kan lade sig gøre, hvad kan du så ikke lære din egen kat?

Problemer? Søg hurtigt hjælp, jo før man begynder at rette op på tingene, jo lettere går det

Lidt om renlighed: 

Her er katte oftest nemmere at have med at gøre end hunde, de fleste killinger
er renlige, når de skifter hjem, men det er vigtigt, at tissebakken er attraktiv. Det betyder, at den er let tilgængelig, men står et roligt sted; vi andre vil gerne være i fred på toilettet, sådan har katte det også.

Bakken må ikke stå i nærheden af foder og vand, da de færreste katte vil forrette deres nødtørft samme sted som de spiser og drikker.

Nogle katte vil gerne tisse et sted og have afføring et andet sted, så det kan være en fordel at stille to bakker på, især hvis der har været lige rigeligt mange uheld. Hvis man har flere kattecatble bør man min. have en bakke mere end antallet af katte (3 katte= 4 bakker) – ikke alle katte vil dele bakke med andre.

Bruger man en type kattegrus, der klumper, kan man nøjes med at fjerne  klumperne nogle gange daglig (f.eks. morgen, hjem fra arbejde, aften) og derudover gøre bakken grundigt ren min. en gang om ugen. Brug ikke stærkt lugtende rengøringsmidler. Jeg har selv altid vasket den med varmt vand, (evt en neutral sæbe, hvis den var meget slem), før jeg sluttede af med at skolde bakken med kogende vand.

Prøv dig lidt frem, nogle katte vil gerne have overdækkede bakker, andre nægter at gå ind i sådan en. En stor bakke er bedre end en lidt for lille. Husk den lille killing bliver voksen. Der er også forskel på hvilken typer grus katte foretrækker. Nogle katte kan især ikke lide det parfumerede grus, som er blevet populært blandt katteejere. Se ikke tiden an for længe, hvis katten er urenlig. Der kan hurtigt komme alle mulige komplikationer, bl.a. det vi kalder overfladepræference, dvs katten opdager, at den synes, det er meget rarere at sidde og tisse på et ægte persertæppe, eller en sofapude, end i tissebakken!